Overtaget patentrettighederne

CRH vil i den nærmeste fremtid kunne levere lette tagelementer. Koncernen har overtaget patentrettighederne til produktion, salg og markedsføring af SkanDek tagelementerne. Rettighederne er gældende for Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

SkanDek elementerne vil blive tilbudt både individuelt og i en samlet pakke sammen med koncernens øvrige elementer og montage.

- Den lette tagløsning passer perfekt ind i produktkataloget fra CRH Concrete, siger adm. direktør Claus Bering. – I forvejen har vi markedets største og bredeste produktprogram inden for levering af råhus i beton.

Det er endnu ikke afgjort, hvor produktionen af SkanDek tagelementer skal finde sted i fremtiden.

- Vi vurderer nøje forskellige muligheder og forventer, at dette besluttes inden for de kommende par uger, udtaler adm. direktør Claus Bering.

Skandek_CRH