DALTON

Enkelt og smukt: DALTON er en del af
den unikke danske designtradition

Enkel og smuk. Sådan er den verdenskendte danske designtradition, og sådan er DALTONs trapper og øvrige sortiment.

Når du vælger vores æstetisk forfinede produkter, tilfører du din bygning noget ekstra – det, der bliver lagt mærke til.

For vores kerneprodukter omfatter også facadeelementer og altaner – kort sagt de elementer, som er synlige i dit færdige byggeri, og hvor håndværket og æstetikken er af afgørende betydning.

Med en trappe eller et facadeelement fra DALTON, får du altid et højt forædlet og meget eksklusivt produkt, som vi er stolte af at producere – og som du kan være stolt af at vise frem.

Ingen serieproduktion
Samtidig får du et produkt, der er helt unikt. DALTON har nemlig stort set ikke nogen serieproduktion. Du kan slippe kreativiteten og skabertrangen løs i et stort udvalg af overflader og detaljer, for vi projekterer hver eneste facade og trappe i forhold til det konkrete byggeri.

Det giver dig optimal fleksibilitet til at sætte dit personlige præg på dit byggeri.

Når du samarbejder med DALTON, kan du trække på eksperter med stor viden, erfaring og håndværksmæssig stolthed.

Råd og vejledning
Mange af vores kunder kontakter os, for at få gode råd og vejledning til deres byggeri. Det er ikke ualmindeligt, at vi bliver taget med på råd helt fra projektets begyndelse, og det tager vi som et udtryk for tillid.

Vi kan også med stolthed konstatere, at en del arkitekter foreskriver DALTONs trappetyper til deres byggerier. Vi ved, at vores trappekatalog står på inspirations-hylden hos mange arkitektfirmaer.

Det er ikke så underligt, for vi er markedsledende producent af beton- og terrazzotrapper i Danmark.

Så hvad enten du opfører erhvervs- eller boligbyggeri, får du godt design, kvalitet og service.

www.dalton.dk