Projektudviklingsprisen – Building Awards

Skal det være jeres byggeri, der vinder den nye Projektudviklingspris til Building Awards 2019?

projektudviklingsprisen-web-crhconcrete

Sponsor af Projektudviklingsprisen

Danmark er kendt for at tænke nyt – og for at udvikle nye idéer fra bunden. Som sponsor af Projektudviklingsprisen vil vi være med til at stille skarpt på dette. Det er vigtigt at skabe projekter, der kan skille sig ud og tør skabe opmærksomhed – også inden for byggeriet. De nominerede vil i særdeleshed blive vurderet på, at det er et projekt, der skiller sig ud. Vinderen kåres ved Building Awards 2019, som finder sted den 7. november 2019.

– Vi har valgt at sponsorere Projektudviklingsprisen, fordi vores erfaringer viser, at et velforberedt projekt ender ud i de optimale løsninger. Vi er hver dag fokuseret på at yde kvalificeret sparring, som udfordrer den traditionelle tankegang, så vores kunder opnår de ønskede udtryk og den rigtige løsning, siger Vibeke Starup, Commercial Manager i CRH Concrete.

Tanken bag Projektudviklingsprisen

Projektudviklingsprisen gives til den virksomhed, som i særlig grad er lykkedes med at udvikle et projekt eller et område, så det skiller sig ud. Projektudviklingsprisen kigger på hele projektet – fra udvikling af idéen til den faktiske opførelse af nybyggeriet til bolig, industri eller erhverv.

Projektet skiller sig ud ved at bringe ny værdi til et område samtidig med, at der er tænkt på arkitektur, funktion, entrepriseforhold, plan- og miljøforhold, bæredygtighed, omgivelser og tilgængelighed.

– Alle gode byggerier begynder med den gode idé. Vi hjælper med at gøre gode idéer bedre. Derfor giver det rigtig god mening, at vi sponsorerer en pris, hvor vores kunder, der går efter betonelementer, top-kvalitet og leverancer til tiden, har mulighed for at komme i spil, siger Vibeke Starup.

Nominér dit projekt her

Projekter, der nomineres til prisen, skal være igangsat eller færdiggjort indenfor de seneste fem år.

Her kan du nominere projekter til Projektudviklingsprisen 2019.