Tunnelelementer i beton
Valgt til de mest komplekse projekter.
Når Danmark investerer massivt i fremtidens komplekse infrastrukturprojekter – fra M5 Metroen og den 3. Limfjordsforbindelse til Marselistunnelen og avancerede spildevandsløsninger – stilles der ekstraordinære krav til tunnelelementer, materialer og leveringssikkerhed. Hos CRH udvikler og leverer vi præfabrikerede tunnelelementer i beton, der er designet til at håndtere selv de mest krævende forhold under jorden.
CRH er en af verdens største aktører inden for byggematerialer, hvilket giver os mulighed for at trække på omfattende international erfaring og teknisk viden fra komplekse infrastruktur- og tunnelprojekter på tværs af Europa. Samtidig er vi lokalt forankret i Danmark med stærke kompetencer inden for komplekse byggeprojekter og høje krav til kvalitet, leveringssikkerhed og lang levetid.
Som den danske del af CRH kombinerer vi global knowhow fra tunnelprojekter i England, Frankrig og Rumænien med en stærk forståelse for danske forhold, standarder og samarbejdsformer. Det gør os i stand til at omsætte internationale erfaringer til robuste og veldokumenterede løsninger i danske infrastrukturprojekter.
Vores tunnelelementer i beton er udviklet med fokus på styrke, holdbarhed og præcision. De indgår som en central del af moderne tunnelbyggeri, hvor krav til tæthed, levetid og effektiv montage er afgørende for både projektøkonomi og fremdrift.
Når risiko skal minimeres, og leverancer skal fungere fra dag ét, vælger bygherrer og entreprenører CRH.
Faktaboks:
CRH har omfattende erfaring med tunnelbyggeri og præfabrikerede tunnelelementer i beton fra en række af Europas største infrastrukturprojekter:
- Grand Paris Express, Frankrig
– Et af Europas største infrastrukturprojekter
– Leveret ca. 60 km ny metro med omfattende tunnelbyggeri ud af 120 km. - Nice Metro & tunnelprojekter, Frankrig
– Komplekst tunnelbyggeri i tætbebyggede byområde - Bukarest Metro, Rumænien
– Udbygning af underjordisk infrastruktur i urbane miljøer - Tunnelprojekter, Storbritannien
– Store infrastrukturanlæg med krævende geotekniske forhold
Tunnelelementer i beton
Skala , logistik og specialiserede tunnelementer
CRH’s styrke ligger i vores evne til at levere komplekse løsninger i skala. Vores portefølje omfatter præfabrikerede betonelementer, specialiserede tunnelelementer, regnvandssystemer og løsninger til kritisk infrastruktur. Det gør det muligt at samle leverancer og reducere grænseflader i projektet – en klar fordel i store tunnel- og infrastrukturprojekter.
Med et stærkt nationalt produktions- og logistiksetup og betydelig lagerkapacitet sikrer vi kontinuerlige leverancer af tunnelelementer i beton – også når TBM’en (Tunnel Boring Machine) kører i døgndrift og fremdriften ikke tåler stop.
I TBM-drevne projekter er stabil forsyning afgørende. Selv korte leveranceafbrydelser kan få direkte konsekvenser for tempo, økonomi og projektets samlede risikobillede. Derfor er vores setup designet til at levere rettidigt, i de nødvendige mængder og med ensartet kvalitet – hele vejen gennem kritiske faser af tunnelarbejdet.
Det giver vores kunder en reel konkurrencemæssig fordel: kontrolleret fremdrift, reduceret risiko og høj sikkerhed i projektets mest følsomme processer.
Kvalitet er ikke til forhandling. Alle vores løsninger lever op til skrappe krav til dokumentation, sikkerhed og holdbarhed – centrale parametre i infrastruktur, der skal fungere i årtier.
Tunnelelementer i beton
Fokus på bæredygtighed og samarbejde i tunnelprojekter
I nutidens tunnelbyggeri er bæredygtighed og ressourceoptimering centrale krav. Hos CRH arbejder vi målrettet med at reducere CO₂-aftryk i vores betonelementer og optimere materialeforbrug – uden at gå på kompromis med styrke eller kvalitet.
Vi samarbejder tæt med entreprenører og rådgivere allerede i de tidlige faser, hvor valg af tunnelelementer og konstruktionsløsninger har stor betydning for bygbarhed, økonomi og klimaaftryk. Vores tilgang er proaktiv, løsningsorienteret og baseret på solid erfaring fra internationale tunnelprojekter.
Vi leverer styrke i materialerne, sikkerhed i leverancerne og værdi i samarbejdet – og vi er klar til at blive valgt, når tunnelprojekter og infrastruktur er mest komplekse.