CARLSBERG BYEN

PLANLÆGGER UD FRA ELEMENTLEVERANCERNE

Et stærkt samarbejde baseret på gensidig tillid mellem totalentreprenør og betonelementleverandør er grundlaget for endnu et byggeprojekt i Carlsberg Byen. Et af de sidste store byggefelter er i gang i Carlsberg Byen, og EXPAN skal endnu engang sammen med totalentreprenøren Arpe & Kjeldsholm levere til byggefelt 10, som består af Høffdings Tårn, Brandstrup Hus, Albertina Hus, Haslund Hus og Stillinghus.

Elementleverancerne sætter tidsplanen

– Det er en fælles opgave at gennemføre så store byggerier, siger Thomas Sørensen, der er partner i Arpe & Kjeldsholm.

– Vi kan ganske enkelt ikke gennemføre så store og komplicerede byggerier uden at have leverandøren med helt fra start, og det hele starter faktisk med, at EXPAN og dermed CRH Concrete laver en tidsplan for leverancer og montage af betonelementerne. Først derefter laves al planlægning omkring dette. Det er en ret stor logistikopgave at gennemføre, og uden betonelementerne på plads til tiden, kan det ikke lade sig gøre, siger han.

Skal stole på hinanden

Det kræver gensidig tillid mellem leverandør og entreprenør at gennemføre byggerier af denne størrelse, men den er intakt:

– CRH Concrete er som leverandør og montageansvarlig reelt set medprojekterende på byggeriet, og vi har en fælles projektorganisation. Vi har fra Arpe & Kjeldsholm 25 medarbejdere siddende på byggepladsen BA10 i Carlsberg Byen, og dertil kommer der 10 fra CRH Concrete, så man kan roligt sige at det er en fælles opgave, siger han, og tilføjer at det er langt nemmere, når alle i projektet sidder samme sted. Det sparer en masse tid, og rigtig mange spørgsmål kan afklares, inden de bliver til problemer.

– Samtidig foregår der jo en løbende optimering af projektet, og det er også noget, der kun kan ske, når dialogen er let og ubesværet, og man kender og har tillid til hinanden, siger Thomas Sørensen.

Om byggefelt 10 i Carlsberg Byen

Byggefeltet består af 357 boliger fordelt på to længehuse, en karré og et 100 meter højt tårn. Karréen og længehusene vil bestå af ni byhuse med teglsten i brunlige og rødlige nuancer med grønne detaljer, mens tårnet med 29 etager vil fremstå som en del af kvarterets ”familie” af tårne i et varieret udtryk med altaner og karnapper.

Samlet set skal der bygges mere end 72.300 m², og det bliver et miks af boliger og erhverv, hvor stueetagen er dedikeret til caféer, restauranter og detail-butikker for at sikre liv i gadeplan, mens de øvrige etager bliver boliger i alle størrelser. Herunder kommer 13.500 m² kontorer samt to-etagers p-kælder. Byggeriet står færdigt ved udgangen af 2024, hvor det øvrige Carlsberg Byen også forventes færdigt.

 

_____________________________________________________

Entreprenør: Arpe & Kjeldsholm
Bygherre: Udviklingsselskabet Carlsberg Byen
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Ingeniør: Rambøll Danmark

DGNB Guld for erhverv, F&B, detail og serviceerhverv


Vi har også bygget følgende projekter i Carlsberg Byen

BYGGEFELT 10.3
Wingehus og Grønlunds Tårn


Entreprenør: Arpe & Kjeldsholm
Ingeniør: Niras
Arkitekt: C.F. Møller Architects

BYGGEFELT 11.1
Emil Christian Hansens Hus


Entreprenør: Arpe & Kjeldsholm
Ingeniør: Rambøll
Arkitekt: Danielsen Architecture
Certificering: DGNB Guld

BYGGEFELT 13.2
Købke Hus


Entreprenør: Arpe & Kjeldsholm
Ingeniør: Oluf Jørgensen
Arkitekt: AK 83 Arkitekter

BYGGEFELT 15
Fristrup hus og Tuxen Tårn


Entreprenør: Arpe & Kjeldsholm
Ingeniør: Niras
Arkitekt: C.F. Møller Architects
Certificering: DGNB Guld for erhverv

BYGGEFELT 16
Bindebøll Hus


Entreprenør: HHM
Ingeniør: Alectia
Arkitekt: Praksis Arkitekter

BYGGEFELT 16.3
Rahbek Hus II


Entreprenør: HHM
Ingeniør: Alectia
Arkitekt: Praksis Arkitekter