MINDSKE CO2 I BYGGERIET

FUNKTIONSKRAV TIL DESIGNOPTIMERING

Efterhånden som kravene i byggebranchen skærpes, bliver det en væsentlig faktor, at hele byggeprocessen fra design til færdig bygning understøtter ønsket om at mindske CO2 i byggeriet så meget som muligt.

Producenter med i de tidlige designfaser

Et byggeri skal overholde bestemte funktionskrav til for eksempel lyd, brand og styrke. Tidligere blev et etagebyggeri ofte projekteret med en 150 mm bagmur i beton, for det vidste vi gennem års erfaringer i rygsækken, at det kunne holde. For at kunne optimere mest muligt på betonen, så er vi nødt til at kigge på byggeriets funktionskrav og vurdere de enkelte betonelementer efter funktion.

Det behøver ikke nødvendigvis være en 150 mm bagmur i C35 basisbeton i hele projektet. Nogle vægge kan være tyndere, andre kan være i letbeton eller C20 eller en tredje mulighed er at erstatte cement med et andet bindemiddel, så betonen bliver low carbon concrete.

-Vi skal alle sammen gøre noget anderledes, end vi gør i dag, siger Camilla Dyring. – Vi har brug for nogle andre arbejdsgange, end vi måske har været vant til, og vi skal samarbejde mere på tværs af værdikæden.

Hun uddyber: – Hvis man trækker producenterne med ind i de tidlige designfaser, så kan vi være med til at optimere projektet ved brug af forskellige produkter og dermed reducere CO2-udledningen væsentligt.

Hvis vi bliver inddraget tidligere, kan vi for eksempel se på:

  • Hvad det er for en funktion de forskellige vægge har.
  • Kan vi hjælpes med at lave slankere konstruktioner, mindre armering, nye løsninger?
  • Kan vi differentiere mellem forskellige vægtykkelser og vægtyper, afhængig af hvad funktionen til den pågældende væg er?

Hvis der for eksempel er nogle indvendige betonvægge, der er mindre funktionskrav til, så har vi faktisk mulighed for at erstatte de vægge med noget letbeton. Dermed får du en CO2-udledning, der er 35% mindre, bare ved at udskifte ét produkt med andet produkt.

Der ligger altså en væsentlig CO2-besparelse i projektoptimering, og det vil vi gerne hjælpe med, slår Camilla Dyring fast. I samarbejde med vores kundes ingeniører regner vi gerne på forskellige løsninger, som giver forskellige CO2-reduktioner.

_________

 

Kontakt os

Thomas Markvarden
– for spørgsmål om projektoptimering
T.7637 7510

Camilla Dyring
– for spørgsmål om bæredygtighed
T.7637 7980

_________

VEJLEDNING: PROJEKTERING MED LETBETON

Denne vejledning angiver projektering af letbetonelementer i CRH Concrete. Vejledningen indeholder en række tommelfingerregler, som du kan anvende for at designe dit byggeri, så det er muligt at anvende letbetonelementer.

Download vejledningen: Projektering med letbeton her.