UNIKKE MURSTENSFACADEELEMENTER

ORIENTHUSET MED UNIK FACADELØSNING

På Trælastholmen i Københavns Nordhavn står en ny domicilejendom: Orienthuset på i alt 14.500 m². Det står stramt og stringent i et moderne, men alligevel klassisk design med smukke og unikke murstensfacadeelementer fra BETONELEMENT. Og netop murstensfacadeelementerne er et kapitel helt for sig, da hvert facadeelement rummer op mod 96 forskellige beskæringer af mursten – og nogle endda helt ned på få centimeter og med skrå hjørner. Det er et smukt og virkeligt gedigent byggeri med helt unikke murstensfacadeelementer.

– Ved opmuring af så avanceret murværk er det en kæmpe fordel, at det udføres på en fabrik under gode forhold året rundt. Det er noget af det mest avancerede, vi har udført, og vi er stolte over, at vores produktioner kan levere dette unikke murerarbejde færdigt fra fabrikken. For at finde de helt rigtige løsninger, har det krævet et fantastisk samarbejde mellem vores tegnestuer og produktioner. Opgaven bliver løst med perfekt resultat, fortæller Dennis Mathiasen, Operations Director hos CRH Concrete, som ejer BETONELEMENT. Og han fortsætter:

– Det har været håndværksarbejde fra ende til anden, og det er med kæmpe stolthed, at vi nu kan se det færdige resultat på Orienthuset. Vores kolleger på tegnestuen har modelleret murstensfacadeelementerne til perfektion, og de produktionsteknisk udfordrende facadeelementer er efterfølgende udført med præcision af kolleger i produktionen.

TEGLBÅND HORISONTALT OG VERTIKALT

Facaden nedbrydes i en tre meter bred rytme, som markeres i teglfacaden med et fint grid skabt af fremtrukne smalle teglbånd horisontalt og vertikalt.

– At der er anvendt teglfacadeelementer har været med til at understøtte intentionerne om en præcis, skarp moduleret facade, der både som helhed og i detaljen er smuk og udstråler kvalitet, siger Malene Kjærsgaard Meredin, Cand. Ark og sagsarkitekt i Arkitema. Indvendigt står store træsøjler op gennem hele bygningens seks etager, som sender en klar hilsen til områdets fortid.

Tilblivelsen af murstensfacadeelementer

Se filmen om tilblivelsen af de spændende murstensfacadeelementer.

Et murstensfacadeelement har op til 96 forskellige beskæringer af den enkelte mursten, hvor den industrialiserede proces på fabrikken har været den rigtige metode til at styre en ensartet høj kvalitet.

Et specielt element ved byggeriet er vinduespartierne. Vinduesåbningerne er dybe og med en indtrukket, skrå vinkel ind om vinduet giver det et smukt facadeudtryk.

VINDUESLØSNING SUGER LYS IND

Et andet specielt element ved byggeriet er vinduespartierne. Vinduesåbningerne er meget dybe og med en indtrukket, skrå vinkel ind om vinduet giver det et smukt facadeudtryk.

– Løsningen er muliggjort ved, at vinduerne, som monteres hjemme på fabrikken, er trukket meget dybt ind i facadeelementet, hvilket bidrager til det smukke facade udtryk, forklarer Dennis Mathiasen.

Også sålbænkene er unikke – udført med en særlig aflang mursten lagt på liggefladen, og som matcher murstenen i byggeriet.

LØBENDE DIALOG

– Vi har haft en løbende dialog helt fra start med leverandøren, BETONELEMENT. Det er en dialog, der egentligt er videreført fra mange andre byggerier, som vi har samarbejdet om, fortæller Morten Vibæk, der er seniorprojektchef i 5E-Byg, som er totalentreprenør på det eksklusive byggeri.

– Huset står knivskarpt. Stueplanet er muret på stedet, mens alle de øvre etager er murstensfacadeelementer, og det spiller perfekt sammen, fortsætter han.-

CRH Concrete og BETONELEMENT har leveret en virkelig flot arkitektur fra fabrikken, og det kræver naturligvis et godt samarbejde og dialog, så arbejdet bliver tilrettelagt rigtigt, og resultatet bliver som forventet, siger han.

DGNB PLATIN ER MÅLET

AP Pension, som er bygherren på projektet, har fra starten sat målet, at byggeriet skal DGNB Platin certificeres.

Det stiller nogle ganske væsentlige krav til byggeriet, som løbende evalueres. DGNB Platin er den højeste DGNB-certificering. Der evalueres på fem hovedområder i DGNB: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet.

Læs mere om vores sandwichelementer / facadeelementer her.

 

_____________________________________________________

Entreprenør: 5E BYG
Arkitekt: Arkitema
Ingeniør: NIRAS
Bygherre: AP Pension Ejendomme
Certificering: DGNB Platin