Vi har konstant fokus på at lære af den succes, som vi har på arbejdsmiljøområdet. Og vi har rigtig positive tiltag i gang – både for at forbedre os endnu mere, men også for at lære af de gange, hvor det desværre går galt. Vi ligger helt i top i forhold til arbejdsmiljø på arbejdspladsen i hele CRH-koncernen på tværs af Europa. Og det er primært den konstante fokus på arbejdsmiljø, der giver gode resultater, fortæller Esben Nielsen, der er Arbejdsmiljøchef hos CRH Concrete og fortsætter:

– Alle medarbejderne skal sikkert hjem fra arbejde – hver dag. Og derfor er det et område, som vi har konstant fokus på og et område, hvor vi ikke har andre alternativer end at lykkes, forklarer Esben Nielsen.

To fabrikker over 12 år uden arbejdsulykker

At have et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, er et vigtigt emne, når nye medarbejdere søger arbejde hos CRH Concrete, såvel som bygherrer også undersøger safety status, erfarer Esben Nielsen.

Syv af CRH’s fabrikker i Danmark har mere end 6 år (over 2.190 dage) uden arbejdsulykker med fravær til følge. På førstepladsen ligger MODULBAD med over 4500 ulykkesfrie dage uden fravær. Det svarer til mere end 12 år. På andenpladsen kommer RBR i Varde med over 4300 ulykkesfrie dagen uden fravær (lige over 12 år).

Foto: Arbejdsmiljøchef Esben Nielsen fortæller om faldsikringspælen på DI Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2022.

Nummer et i sikkerhed

I CRH-koncernen i vores segment ligger vi nummer et i sikkerhed på tværs af Europa.

– Vi lærer af hinanden på tværs af organisationen – og det er vigtigt. Hver måned bliver der offentliggjort i CRH, hvis der er sket nogle hændelser, og vi har fokus på, hvordan det bliver løst. Så lærer vi af den bedste måde at løse det på. Vi har et stort samarbejde på tværs af landegrænser, og der er masser af gode kolleger, der sidder med sikkerhed ligesom jeg.

I Danmark fejrer vi de mange gode resultater inden for safety med heldagsarrangementer, en pølsevogn på arbejdspladsen eller noget helt tredje. Der afholdes også aktive dage, hvor samarbejde og øvelser er rammen for at styrke og fokusere på eksempelvis faldsikring eller højderedning.

Vi har konstant fokus på udfordringer og muligheder, og vi undersøger, hvad der findes af løsninger på markedet og opfordrer til nye løsninger og ideer.

Patenteret faldsikringspæl

Ud over fokus på procedurer, manualer og planer, så kigger vi også ind i konkrete løsninger på sikkerhedsmæssige udfordringer i hverdagen.

– Vi har eksempelvis udviklet en ny faldsikringspæl med faldsikring fra 2,8 meter i forbindelse med montage af betonelementer od dæk ude på byggepladserne, fortæller Esben Nielsen og tilføjer:

– Vi opfordrer til og udvikler hele tide nye metoder og hjælperedskaber. Vores medarbejdere er den største vidensbank, og det er hos kollegerne på byggepladsen og i produktionen at de gode initiativer starter – og ikke kun bag et skrivebord. Disse initiativer skal ikke undervurderes men derimod understøttes.

– Det øger sikkerheden, og den kan fastgøres uden brug af værktøj. De eksisterende faldsikringssystemer kræver typisk en faldhøjde på 5 – 6 meter. Og det er der ikke når der for eksempel monteres dæk og vægmontage på dæk over stueetage. Faldsikringspælen løser dermed nogle af de udfordringer, som vores montører møder, når de skal arbejde i højden ude på byggepladserne, slutter Esben Nielsen.

Arbejdssikkerhed og synlighed

De mange arbejdsdage uden ulykker skyldes ifølge Esben Nielsen blandt andet disse tre indsatsområder:

  1. Vi synliggør, at der er gæster eller nye medarbejdere, der er urutinerede eller måske ikke helt sikre i proceduren endnu, og derfor får de hvide hjelme ude på pladserne og i produktionerne. De øvrige medarbejdere har orange hjelme. På den måde viser vi, at her er der nogen, vi alle skal passe lidt ekstra på.

  2. Og derudover handler det også om, at vi selv er synlige. At vi selv går forrest og viser eksempler på god sikkerhed. Jeg kan ikke forlange alt muligt, jeg ikke selv overholder.
  3. Hvis der har været en hændelse, så bliver vi ved med at spørge ”hvorfor” og ”hvad kan vi gøre for at forhindre dette”. Hvis der har været en hændelse, så bliver det behandlet og delt, så alle i koncernen kan lære af det. Det er den bedste måde at få sikkerhed til at blive en fast del af arbejdet.
Pallet finger montage af betonelementer | CRH Concrete

FALDSIKRINGSPÆL

FALDSIKRINGSPÆL MED FALDSIKRING FRA 2,8 METER
Bestil faldsikringspælen her.

Arbejdsmiljø betonelementer | CRH Concrete

Et socialt ansvar

MEDARBEJDERE OG MILJØ
Læs mere om vores sociale ansvar her.