BROFÆSTET

ANVENDELSE AF LOW CARBON CONCRETE GIVER CO2-BESPARELSE PÅ 121,8 TON

Svanemærket boligbyggeri i Viborg med teglfacader og betonelementer i low carbon concrete er resultatet af en tidlig involvering af alle parter i projekteringen, og anvendelsen af LCC betonelementer (low carbon concrete) har givet en besparelse på 121,8 ton CO2 i forhold til traditionelle betonelementer i basisbeton.

Betonelementer i low carbon concrete (LCC)

122 lejeboliger i fire bygningskroppe og fem townhouses med plads til café og fitness er ved at se dagens lys i Viborgs centrale baneområde. Byggeriet er Svanemærket, og det stiller krav til de materialer, der er anvendt. Leverandøren af betonelementerne er EXPAN, og her har man produceret betonelementer med low carbon concrete.

Low carbon concrete elementerne produceres med en beton, hvor andelen af cementklinker reduceres ved substitution med andre aktive bindematerialer som kalcineret ler og flyveaske – uden at det går ud over styrke og holdbarhed eller andre af betonelementernes gode egenskaber.

Udover betonelementer og murstensfacadeelementer i low carbon concrete har EXPAN også leveret søjler og bjælker, DALTON har leveret trapper, gelændere og altangangplader, og alle elementer er monteret af MONTAGE.

Betonsammensætningen i de såkaldte LCC-elementer er optimeret for lavere CO2-aftryk og dette har givet en besparelse på 121,8 ton CO2 på det nye byggeri Brofæstet i Viborg.

Målsætningen holder

Hos entreprenøren Byggefirmaet Knudsgaard A/S i Skive, siger Lasse Mors, der er totalentreprenørens projektchef på byggeriet:

– Vi har kørt et tæt partnerskab med parterne i byggeriet, herunder også leverandøren for at nå de mål, der er sat. En svanemærkning betyder også, at der skal være stor opmærksomhed på de materialer, der anvendes i byggeriet. Der er blandt andet et såkaldt ”knockout-kriterie”, der betyder, at miljømæssigt dårligt performende materialer ikke må benyttes i byggeriet, fortæller han.

Om anvendelsen af LCC-elementerne siger han:

– De performer fint i både kvalitet og styrke, og der er absolut ingen grund til ikke at anvende dem, siger han.

Tæt og tidlig dialog

Arkitekt Signe Dahlgren fra Arkitema siger om byggeriet:

– Jeg har haft en meget tæt dialog med CRH Concrete om facadeelementerne på et meget tidligt stadie i processen, fordi vi netop skulle finde frem til, hvad der var muligt. Og det har været meget frugtbart, og der er selvfølgelig som altid justeret undervejs i forløbet, men det er blevet et flot byggeri, hvor elementsamlingerne så vidt muligt er skjult ved hjælp af spring i murværket og mønstermurværk.

Vi ville netop gerne undgå ”frimærker” i murværket, og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi dialogen under hele forløbet var til stede, slutter hun.

 

_____________________________________________________

Entreprenør: Byggefirmaet Knudsgaard A/S
Bygherre AP Pension
Arkitekt: Arkitema K/S
Ingeniør: Cowi A/S

PROJEKTSPECIFIK EPD

For at udregne den nøjagtige CO2-besparelse udarbejder vi projektspecifikke EPD’er. Som eksempel kan du downloade dem for Danfoss House her.

EPD for Danfoss House
LCC – Vægge 21066-2

EPD for Danfoss House
LCC – Huldæk 21065-2