EPD – ET VIGTIGT REDSKAB

23. november 2023

EPD’er – miljøvaredeklarationer

EPD: ET VIGTIGT REDSKAB TIL NEDBRINGELSE AF CO2

Fra januar 2023 blev det et krav i bygningsreglementet at lave livscyklus-beregninger for alt nybyggeri i Danmark, ligesom der blev indført en CO2-grænseværdi for bygninger over 1.000 m2 . EPD’er – eller miljøvaredeklarationer – spiller en væsentlig rolle i disse beregninger. Det er også et redskab, der spiller en større og større rolle hos CRH Concrete.
 
Camilla Dyring er bæredygtighedschef i CRH Concrete og udover at have fokus på virksomhedens klimaregnskab, hjælper hun også kunderne med at implementere nye produkter med lavere CO2-udledning i deres byggerier. Derfor har hun også et indgående kendskab til anvendelsen af EPD’er.
 
– Fremover skal både arkitekter, rådgivere og bygherrer vurdere en bygnings klimaaftryk tidligt i forløbet. Parterne skal vælge byggematerialer helt fra den tidlige designfase, forklarer Camilla Dyring.
 
Og fortsætter: – Vi har også en række kunder, som stiller skærpede krav til deres CO2-udledning i forhold til bygningsreglementet. Deres CO2-grænseværdier kan for eksempel følge et af scenarierne i Reduction Roadmap, som definerer konkrete mål for byggeriet i forhold til Paris-aftalens målsætninger. Det kan også være, at kunderne vil have deres byggeri DGNB-certificeret og derfor skal leve op til nogle skærpede klimakrav. I alle tilfælde er EPD’erne et centralt redskab i beregningerne.

 

OPDATEREDE DATA ER AFGØRENDE

De data, der anvendes til beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning, er afgørende for, hvor retvisende beregningen er. På byggeprojekter har man ofte anvendt en generisk database med data på klimapåvirkninger for materialer. Den database er lavet for en del år tilbage og indeholder bl.a. også udenlandske data.

Det kan være problematisk, da databasen ikke afspejler, at danske materialeproducenter som CRH Concrete løbende arbejder med CO2-reduktioner i deres produkter. Projekt-EPD’erne derimod indeholder de seneste data.
 
– Hvis man bruger den generiske database, kan man komme til at ligestille generiske data med produkt- og projektspecifikke data, og det giver ikke et retvisende billede, forklarer Camilla Dyring.
 

– Så hvis rådgiverne kun bruger generiske data i den tidlige designfase, har de reelt ikke et solidt beslutningsgrundlag for at vælge de rigtige materialer. For eksempel så er nogle af vores produkters klimapåvirkning måske 20% lavere end det, der fremgår af det generiske datasæt, og risikoen for at fravælge et byggemateriale på et forkert grundlag er tilstede. Dette kan have den uheldige konsekvens, at et byggeri bliver opført med en større CO2-udledning end nødvendigt, og at projektet kan blive unødvendigt dyrere. Rådgivere og bygherrer kan derfor komme til at træffe nogle forkerte valg allerede tidligt i processen på grund af forældede data.

 

RETVISENDE DATA

Social- og Boligstyrelsen har i forbindelse med indsatsområde 2 “Holdbare bygninger af høj kvalitet” initiativ 12 “Udvikling af mere retvisende miljødata for materialer” i “National Strategi for Bæredygtigt Byggeri” igangsat en indsats om at fremme EPD’er, og deri ligger også en undersøgelse af mulige barrierer for udarbejdelse og anvendelse af EPD’er.
 
– Vi er glade for, at der er fokus på at udvikle mere retvisende data for udarbejdelse af EPD’erne. Det betyder, at chancen for at projektere med korrekte data fra opstarten af projektet øges. Det kan vi alle i branchen kun byde velkommen, afslutter Camilla Dyring.

 

EPD’ER ER VIGTIGE I DEN TIDLIGE PROJEKTFASE

For at undgå brug af utidssvarende data, vil CRH Concrete øge anvendelsen af produkt- og projektspecifikke EPD’er tidligt i et projekt og give alle aktører adgang til nye og retvisende data.

Når rådgiverne henvender sig vedrørende EPD’er, kan vi oplyse dem om, hvilke typer EPD’er vi har, og hvilke de har brug for i forhold til et konkret projekt. Der findes forskellige typer af EPD’er, som giver forskellige muligheder og har forskellige detaljeringsgrader. Det betyder også, at de har forskellige usikkerheder og risici.

 

Overordnet set findes der tre typer EPD’er:

  • Branchespecifik EPD
    En miljøvaredeklaration for et gennemsnit af klimapåvirkningerne for et produkt for hele branchen.
  • Produktspecifik EPD
    En miljøvaredeklaration for et produkt for en specifik producent, men som er et gennemsnit for en hel produktlinje.
    Til byggerier som bygges efter BR18.
  • Projektspecifik EPD
    En miljøvaredeklaration for et specifikt produkt og et specifikt produktionssted.
    Til byggerier med skærpede CO2-grænseværdier

Download vores EPD’er her.

HVILKEN EPD SKAL BRUGES HVORNÅR?

Vi anbefaler projektspecifikke EPD’er til de projekter, som skal opnå en skærpet CO2-grænseværdi og dermed ønsker at inddrage vores nyeste og mest retvisende data som projektets aktuelle betonrecepter, optimerede armeringsmængder og de nyeste energidata.

 

PROJEKT-EPD GIVER DEN STØRSTE GEVINST

Med projekt-EPD’er har CRH Concrete de bedste forudsætninger for at for hjælpe med at optimere på CO2-udledningen på et projekt. En projekt-EPD indeholder data, som passer præcist til et specifikt byggeri. Det giver CRH Concrete mulighed for at optimere på betonrecepten til det konkrete projekt.

– En projekt-EPD tager højde for de seneste CO2-reduktioner, som vi har foretaget som brug af low carbon concrete, designoptimering og produktionsoptimering, siger Camilla Dyring. Til gengæld vil der være en usikkerhed om det endelige tal, da vi først kender det, når alt er produceret. Det kræver derfor et godt samarbejde med ingeniørerne, så der ikke opstår for store ændringer fra tilbud til produktion.

De kunder, der vil kende alle tal på forhånd, kan vælge en produkt-EPD. Camilla Dyring forklarer, at da produkt-EPD’er repræsenterer et gennemsnit af en produktlinje, kan de ofte have et højere CO2-aftryk end projekt-EPD’er, men de bygger stadig på langt bedre data end det generiske datasæt.

Download vores EPD’er her.

SAMMENLIGNE FUNKTIONSKRAV

Udover at have fokus på EPD’erne i den tidlige fase af et byggeri understreger Camilla Dyring også vigtigheden af, at man sammenligner funktionskravene, når man sammenligner forskellige materialetyper.

– Det vil sige, at hvis man for eksempel sammenligner beton og træ, skal man være opmærksom på, om træet skal tilføres flere materialer for at opnå samme funktion som betonen. Hvis en væg skal optimeres med hensyn til lyd, styrke og brand, bør man sammenligne den samlede miljøbelastning for funktionen og ikke kun for enkelte dele af væggen, forklarer Camilla Dyring.

Den anden ting er, at når man sammenligner én producent med en anden, så er det væsentligt, at man vælger en fælles enhed, når man sammenligner – det kan for eksempel være vægt med vægt, hvis der er væsentlige forskelle i forudsatte procent-udsparringer.

 

KONTAKT OS MERE INFORMATION

  • Camilla Dyring
    Bæredygtighedschef
    T. 7637 7980
    Send en mail
  • Anja Hesthaven
    Projektchef
    T. 7637 7097
    Send en mail
  • Vibeke Starup Jakobsen
    Director, External Operations
    T. 7637 7100
    Send en mail

Vi glæder os til at møde dig og dit byggeri.

 

_____________________________________________________

MERE INFORMATION

AMBITIØS CO2-GRÆNSEVÆRDI PÅ 6,55 MED BRUG AF BETONELEMENTER
I Søkvarteret i bydelen Nærheden i Høje-Tåstrup Kommune vil der i løbet af efteråret 2023 skyde et byggeri op med en lav CO2-udledning ved brug af betonelementer og mursten. Det er byggefelt 6 (NH6), hvor det ambitiøse mål er at reducere CO2-udledningen til blot 6,55 kg CO2-eq/m²/år.
Læs mere her

PROJEKT EPD’ER
En miljøvaredeklaration for et specifikt produkt og et specifikt produktionssted. Til byggerier med skærpede CO2-grænseværdier.
Download vores projekt EPD’er her.

CC3-KLASSIFICERET BYGGERI MED LETBETON
Byggeriet er bemærkelsesværdig på grund af den udbredte anvendelse af letbeton, til trods for at byggeriet er i konsekvensklasse 3 (CC3).
Læs mere her