Hjælpeværktøj til sikker byggeplads

FALDSIKRINGSPÆLEN

Hvor de eksisterende faldsikringssystemer typisk kræver en faldhøjde på 5 til 6 meter, kan du med dette system nøjes med 2,8 meter. Du kan således arbejde sikkert inde i bygningen ved eksempelvis montage af dæk.

Faldsikringspælen fastgøres manuelt i de eksisterende 2½ eller 5 ton løft, og der er derfor ikke brug for værktøj. Med en vægt på 2 x 11 kg er faldsikringspælen håndterbar. Andre systemer kræver enten svejsning eller at blive boltet fast i underlaget, hvilket kan være en udfordring – især i huldæk.

Løftegrej til sikker byggeplads

PALLEFINGEREN

Fremover er det slut med at bruge stropper til at hejse paller. Ved hejs med stropper, kan pallerammen løfte sig, og bunden af pallen kan blive ødelagt med deraf følgende mulighed for at godset tabes fra pallen.

Med vores løftegrej pallefingeren (kort kaldet PF) undgås denne potentielt meget farlige situation. Sikkerheden øges markant – enkelt og effektivt.

Pallefingeren giver mulighed for sikkert og stabilt at hejse almindelige europaller – uden risiko for medarbejdere og materiel. Med PF er det let at hejse paller med kran. Monteringen sker hurtigt med de to fingre ind igennem pallen, og systemet er let at lære og let at anvende.