At nørde med teorien i virkeligheden

Få indblik i hele processen fra projektering til montage

Igennem årene har vi haft en del praktikanter til glæde for såvel praktikanterne som for os. Vi ser det som en del af vores samfundsansvar at tilbyde spændende praktikpladser i CRH Concrete

Et praktikforløb er en investering i din fremtid, så hvorfor ikke vælge markedets førende leverandører af viden og byggematerialer i beton og få et værdifuldt indblik i livet hos CRH Concrete og mulighed for at lære en branche at kende, som interesserer dig? Vi tilbyder et kig ind i ”det virkelige liv” – hvor du vil blive udfordret på mange aspekter af faget, få mulighed for at dykke ned i detaljerne og ”nørde” med teorien. Du får indblik i hele processen fra projektering, beregninger og dimensioneringer til den endelige montage. Du er tæt på produktionen, hvor du sammen med dygtige kolleger kan drøfte optimeringer og løsninger i forhold til det endelige produkt.

Du vil igennem dit praktikophold indgå på lige fod med dine kolleger, og vi betragter dig som en naturlig del af organisationen. Vi gør meget for, at du bliver integreret i såvel afdelingen som den øvrige organisation, og vi forventer, at du tager aktivt del i afdelingens arbejde og sociale liv.

Send en uopfordret ansøgning, hvis du ønsker at være i praktik hos os.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi tilbyder pt. praktikpladser til Bygningskonstruktører samt Bygningsingeniører.
Send os en uopfordret ansøgning.