MALLING DAMPMØLLE

CO₂-SIDEGEVINST VED AT VÆRE ØKONOMISK BEVIDST

Opførelsen af 52 nye boliger i helt specielle rammer giver en CO₂-sidegevinst ved at konvertere nogle af betonelementerne til letbetonelementer.

Malling Dampmølle er et historisk sted, hvor der blandt andet også har ligget et savværk. Stedet er nu konverteret til et nyt spændende boligbyggeri med 52 boliger. Byggeriet har alt, hvad den kan trække af rammer, der kan styrke et fællesskab blandt beboerne.

Det har nemlig været vigtigt for bygherre, at de rette fysiske rammer er med til at udvikle og styrke nye inkluderende og ligeværdige fællesskaber i bebyggelsens åbne rum, når beboerne mødes under samme tag i fælleshuset, på de fælles terrasser, i urtehaverne, på petanque-banen eller når børn og børnebørn leger på legepladsen.

Karakter af trelængede gårde og stationsby

Det er totalentreprenøren CJ Group, der opfører byggeriet for Urbanus ApS med både rækkehuse og lejligheder i ét og to plan, et fælleshus og en gæstebolig. Herudover skal der etableres pladser, gårdrum, haver og gadeforløb for at skabe et område med en ny og spændende arkitektur, som har taget udgangspunkt i de gamle trelængede købmandsgårde og stationsbypræg, som karakteriserede Malling i gamle dage.

Konvertering fra beton til letbeton

Og der er ifølge Peter Flindt Boldreel, projektchef og partner i CJ Group, ikke tale om et helt almindeligt byggeri. For husets facader skråner foroven, hvilket medfører, at alle facadeelementer skulle støbes med en skrå profil for oven.

– Det har været en udfordring, men den er løst fint i dialog med leverandøren af betonelementerne, siger han. Leverancerne har bestået af betonelementer, letbetonelementer, elevatorlåg og bjælker fra EXPAN samt trapper, reposer og gelændere fra DALTON. Montagen af elementerne er udført af MONTAGE. Alle tre brands er en del af CRH Concrete.

– Vi har i dialog med leverandørerne løbende optimeret på økonomien, og det har betydet, at vi har konverteret nogle af betonelementerne til letbetonelementer. Og det er selvfølgelig kun gjort der, hvor det kan lade sig gøre. At det så viser sig, at der er besparelser CO₂-mæssigt, er jo en stor sidegevinst, men faktisk er det ikke det, vi indledningsvis havde fokuseret på, forklarer han

Skrå elementer og sammenbyggede boliger

Bebyggelsen består af sammenbyggede boliger i et til fire etager med sadeltag. Taget følger højdespringene i ét glidende forløb, og tag- og facadebeklædning er opført i samme materiale eller i materialer, der visuelt giver indtryk af, at tag og facader har samme materiale og samme nuance.

– At facaderne er skrå betyder, at elementerne skal støbes med en skrå profil for oven. Den skrå vinkel skal så passe præcist ind i det samlede skrånende tagforløb. Det er noget helt andet end at bygge med en vandret taglinje, slutter Peter Flindt Boldreel

 

_____________________________________________________

Entreprenør: Cj Group A/S
Bygherre Urbanus ApS
Arkitekt: CEBRA A/S (Urban Architects)
Ingeniør: Arne Elkjær A/S

PROJEKTSPECIFIK EPD

Ved at bruge vores projekt EPD’er vil du opnå en yderligere CO₂-besparelse i forhold til vores produkt EPD’er. Dette skyldes, at produkt EPD’erne er baseret på et gennemsnit for 2020-produktion. Vores projekt EPD’er derimod tager højde for de CO₂-forbedringer, som vi har foretaget: brug af low carbon concrete, designoptimering og produktionsoptimering.

Eksempler på CO₂-besparelser:

  • 2,4 m bred huldæk (se EPD 21065-5)
    CO₂-besparelse på 14% i forhold til huldæk i basisbeton i samme størrelse
  • LAC 15/1850 (se EPD 22012-2)
    CO₂-besparelse på 42% i forhold til væg i basisbeton i samme tykkelse
  • LAC 10/2000 (se EPD 22012-5)
    CO₂-besparelse på 45% i forhold til væg i basisbeton i samme tykkelse

EPD for vægge – beton
Projekt EPD 21066-10

EPD for vægge – LAC15/1850
Projekt EPD 22012-2

EPD for vægge – LAC10/2000
Projekt EPD 22012-5

EPD for huldæk
Projekt EPD 21065-5