Samlinger mellem væg og dæk

Kantstøbning


Kantstøbning
a. Understøbning
b. Landsgående armering
c. Udstøbning
d. Stritter

 

Anvendelse

Samling af vægge og dæk vha. kantstøbning er den traditionelle og mest anvendte samlingsmetode.

Udførelse

Vægge og dæk sammenkobles vha. strittere (a), langsgående armering (b) og U-bøjler (c) indstøbt i dækelementet. Som standard udføres strittere af en ribbet armeringsstål K8.

 

Bæreevne

Regningsmæssig forskydningsbæreevne * (kN/stk) – afkortede.

BetontypeIndstøbte strittere af rundjern (R) eller af ribbet armeringsstål (K) i kant af væg, afkortede
Stritter:
Type og diameter (mm)
R8/S275K8
Forankringslængde (mm)180180
LAC 10Belastning parallelt med væg2,24,8
LAC 152,24,8
C 352,24,8
LAC 10Belastning vinkelret på væg1,42,1
LAC 152,13,2
C 352,24,8

Ved større forankringslængde end 180 mm kan opnås en større bæreevne på lang af væggen.

 

Dornsamling

Dornsamling
Dornsamling
a. Stringerbøjle
b. SE-bolt
c. Armeringsbøjle indstøbt i dæk
d. Dorn

 

Anvendelse

Dornsamlinger og kanstringere med SE-bolte finder anvendelse sammen med dækelementer af letbeton og kan med fordel anvendes i småhusbyggerier med små spændvidder og mange afstivende vægge.

Konstruktionen er enkel og udførelsesmæssigt tidsbesparende. Desuden undgår man de pladsproblemer, der kan være i forbindelse med udførelsen af en traditionel kantstøbning.

 

Udførelse

Som standard anvendes dorne (a) af 12 mm ribbet armeringsstål (K), som placeres pr. 600 mm langs dækskivens kanter. Ved endevederlag monteres hver anden dorn i fugen mellem dækelementerne. Dækelementerne sammenkobles vha. SE-bolte (b).

 

Bæreevne

Regningsmæssig forskydningsbæreevne *) (kN/stk).

BetontypeDorne af ribbet armeringsstål (K) i kant af væg, sat i beton
Diameter af dorn (mm)K12
LAC 10Belastningsretning parallelt med væg3,0
LAC 154,5
C 354,7
LAC 10Belastningsretning vinkelret på væg1,2
LAC 151,8
C 353,3

 

Friktionsfuger (glidning)

Vandrette reaktioner kan overføres ved friktion og kohæsion i vederlagsfugerne, hvis der er tilstrækkelig med lodret last til rådighed – ellers anvendes der vandret forankring.

 

Friktionsfuger under vægge af letbeton

Fugens regningsmæssige forskydningsbæreevne bestemmes af:

 

hvor

  • ck og μk er faktorerne for kohæsion og friktion, der afhænger af fugetypen
  • Nd er den regningsmæssige normalkraft vinkelret på fugen
  • Vd er den regningsmæssige forskydningsbæreevne
  • Ab er fugens areal. For fuger med fortanding er arealet defineret som tværsnitsarealet af tænder på samme side af fugen, og i snit parallelt med dette, idet snittet kan placeres ved roden af de tænder, som ønskes undersøgt.
  • As er arealter af armeringen, som skærer fugen med tilstrækkelig forankring på begge sider af fugens sider.
  • ƒyk er den karakteristiske armeringsspænding. Hvor armeringen ikke er forankret til flydning, indregnes den aktuelle karakteristiske spænding.
  • γm er partialkoefficienterne for henholdsvis kohæsion, friktion og letbetonens trykstyrke

 

Regningsmæssig friktionskoefficient

Fugetypeμkck
MPa
Mørtel eller limfuge uden fugtspærre1,0ƒt,flk
Lim-asfaltpap-lim0,40,2
Mørtel-asfaltpap-mørtel0,40,4*ƒt,flk
Fuge med fugtspærre (generelt)0,40
Mørtel eller lim-plastfolie-letklinkerblokke0,60
ƒt,flk er den karakteristiske bøjningstrækstyrke

 

Friktionsfuger under vægge af beton

Fugens regningsmæssige forskydningsstyrke for mørtel eller limfuge bestemmes uden kohæsionsbidrag og med friktionskoefficient for glat støbeskel u = 0,5 efter DS/EN 1992. På plastfolie eller murpap beregnes som for letbeton.