LØFT EN PALLE MED TO FINGRE

PATENTERET PALLEFINGER

CRH Concrete har opfundet og patenteret en løsning til løft af europaller – kort kaldet PF. Pallefingeren giver mulighed for sikkert og stabilt at hejse europaller – uden risiko for medarbejdere og materiel. Med pallefingeren hejses paller med kran, og monteringen sker hurtigt med to fingre ind igennem pallen.

Når man løfter en europalle i stropper, skal man først føre stropperne igennem pallen, så skal de justeres for at pallen hænger vandret. Endelig skal man holde stropperne ud mod enderne af pallen (ellers glider de ind mod midten af pallen, som bliver ustabil).

Derfor gik arbejdsmiljøorganisationen i CRH Concrete i gang ved tegnebrættet, og her havde man nogle forudsætninger, der skulle imødegås:

  • Det skal være nemmere at håndtere en palle i forbindelse med et kranløft
  • Det skal være sikkert
  • Det skal være hurtigt at håndtere.

– En anden udfordring ved løft af europaller med stropper er, at bunden af pallen former sig efter stropperne og du risikerer således, at en eventuel palleramme skubbes op og godset falder ud. Disse elementer skulle tages med ind i løsningen, fortæller arbejdsmiljøchef i CRH Concrete, Esben Nielsen.

 

Pallefingeren blev løsningen

Resultatet blev en såkaldt pallefinger, som er to identiske bomme, der skubbes ind mellem de to lag brædder på en europalle. På bommene er der et kranøje i hver ende og en ramme der sikrer, at pallefingrene ikke skrider ind mod midten, forklarer Esben Nielsen.

En europalle må belastes med 2 ton, og i byggebranchen bruges de ofte til at opbevare og transportere små dele som fliser, sten, værktøj eller andet. En europalle tåler ikke skæve påvirkninger særlig godt, og det er præcis hvad der sker, når pallen hejses med bløde stroppe – man risikerer at bunden klemmes, buer og derved løfter den løse palleramme.

– Med pallefingeren løftes pallen rigtigt og fuldt understøttet, og der er balance i pallen. Man skubber let pallefinderen ind med en fod, så skal man ikke ned og kravle, siger Esben Nielsen og tilføjer, at man med pallefingeren er sikker på, at stropperne ikke skrider sammen, og læsset dermed kan tabes.

Fast løftepunkt med en pallefinger

Når man anvender pallefingeren, anhugges kranens kroge direkte i hver ende af fingeren, der har indbyggede øjer til krogen. Så er der fra start styr på pallelæsset, der ikke kan rutsje nogen steder, fordi stropperne flytter sig midt i løftet, hvis man støder imod noget eller byrden er skævt fordelt på pallen.

– Det er selvsagt rigtigt farligt, hvis lasten klemmes og stropperne begynder at glide sammen under vægten af læsset. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre med pallefingeren, som er fikseret, så løftepunktet ikke kan flytte sig, siger han.

BESTILLINGSFORMULAR

Bestil PF (pallefinger) her

Find priser og angiv leveringsadresse, antal, faktureringadresse her:

LET HÅNDTERING AF PALLEFINGER

NEM OG SIKKER HÅNDTERING AF ÉN PERSON

PF håndteres med kran.

PF skubbes ind under pallen.

Korrekt løft med PF.

Arbejdsmiljøet i centrum

I arbejdsmiljøorganisationen i CRH Concrete har man sat fokus på de svage steder i arbejdsmiljøet og sikkerheden på byggepladserne. Det sker for at skåne medarbejderne og for at medvirke til, at medarbejderne faktisk bruger de værktøjer, der kan få deres hverdag til at blive både nemmere og mere sikker.

– En byggeplads er en farlig arbejdsplads, hvis man ikke gør tingene rigtigt. Der er nogle meget stramme regler på arbejdsmiljøområdet, og dem vil vi gerne overholde. Derfor tager vi fat i arbejdsmiljøet på byggepladsen og i produktionen, og vi er lykkedes med at lave flere tiltag, som faktisk gør, at vi både kan overholde loven, og samtidigt arbejde både sikkert og effektivt, siger Esben Nielsen.

EN 13155
Type: ECA-005
Serie No: 0012016

GIV SIKKERHEDEN ET LØFT

DOWNLOAD BROCHUREN

Download vores PF-brochure
– og se hvordan pallefingeren fungerer,
så de farlige løft med stropper undgås.

 

 

Download brugermanualer

Download vores brugermanualer på dansk, engelsk og hollandsk
– og læs hvordan du bruger pallefingeren korrekt.

Korrekt anvendelse af pallefingeren

Det er potentielt med livet som indsats, hvis man ikke har styr på, hvor man løfter ting med kran. Det gælder ikke mindst de tunge læs på paller, der skal svinges ind på en byggeplads, eller op på et betondæk.

– Hvis dele af et læs på en europalle tabes, helt eller delvist, kan det ramme en af vores medarbejdere. Derfor igangsatte vi dette arbejde. Det handler også om, at pallefingeren skal være der, hvor den skal bruges, for der er ændret adfærd forbundet med øget sikkerhed, og det skal der arbejdes med alle steder. Hvis pallefingeren ikke er i nærheden, så bliver den ikke brugt. Også selvom den faktisk er nemmere at bruge end at skulle ned på knæ og stoppe stropper ind under pallen. Sådan er det. Derfor samarbejder vi også med BAMBUS, Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som motiverer og forklarer overfor relevante medarbejdere, hvordan man anvender PF rigtigt, slutter Esben Nielsen.

Kontakt

Har du spørgsmål til brugen af PF eller ønsker du at bestille et sæt, så kontakt:

Esben Nielsen
Arbejdsmiljøchef / Safety Manager
T. +45 7637 7949
eni@crhconcrete.dk