Byggeriets ressourcebank - genbrug af huldæk

BYGGERIETS RESSOURCEBANK

GENBRUG AF HULDÆK

Genbrug af beton kan hjælpe til en markant reduktion af byggebranchens CO2-aftryk, og meget beton bliver allerede i dag nedknust og genbrugt til bærelag i veje. Men hvad er mulighederne for at genbruge betonelementerne som f.eks. huldæk direkte i nyt byggeri? Det har CRH Concrete testet i et forsøg, der blev gennemført i samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut og Roskilde Kommune.

LOVENDE TESTRESULTATER

Huldækkene blev skåret fri fra et eksisterende byggeri, der skulle nedrives. Derefter blev de testet for at se, om man kan genbruge huldækkene i deres fulde form. Testene blev udført på CRH Concretes prøvestand i Viby Sjælland, som normalt anvendes til stikprøvekontrol af CRH Concretes egen produktion.

– Vi har kørt nogle forskydningstests på samme måde, som vi gør med vores almindelige produktion. Det har vi fået nogle værdier ud af, som angiver huldækkenes styrke. Det ene dæk var meget sammenligneligt med vores PE-dæk og opfyldte testens styrkekrav, siger Lars Reimer, Teknisk Chef hos CRH Concrete.

– Det andet dæk var lidt sværere at sammenligne, fordi det havde et tværsnit vi ikke helt kender, og så var det 195 mm højt, hvor vores er 180 mm eller 220 mm. Det vil sige, at vi ikke kan sammenligne dækkene direkte rent styrkemæssigt. Men det ser ud til at holde kravene, fortæller Lars Reimer.

UDFORDRINGER VED GENBRUG

Selvom testen indikerer, at det er muligt at genbruge huldæk, er der flere problematikker forbundet med det. En af udfordringerne er at sikre, at genbrugte huldæk ikke har skader, der adskiller sig fra dem, der findes på de testede dæk. Derudover kræver det et større logistisk setup, og måske er man også nødt til at genetablere nogle af dækkene, hvis der er for mange huller i dem.

– Det er svært, fordi der ligger meget planlægning i opgaven. Skal man lave et lager af huldæk fra gamle bygninger og registrere og opbevare dem på et centralt lager? Så kan man måske finde huldæk med et linemønster, der passer til det, man har designet og skære dem til i længden. Men det kan være, de skal genetableres, fordi der er for mange huller, eller der skal laves nye huller. Eller frasorterer man dem, der har for mange huller? Der ligger derfor en stor logistikøvelse i at koordinere dette, siger Lars Reimer.

FILM AF FORSKYDNINGSTEST: Se forskydningstesten som blev udført på vores prøvestand på huldækfabrikken i Viby Sjælland.

Udover de logistiske udfordringer i forbindelse med direkte genbrug af huldæk, bliver det også nødvendigt at afklare, hvor ansvaret for elementerne ligger.

– En ting er at teste nogle enkelte elementer, men hvem har ansvaret for de elementer, der ikke er blevet testet, når de genanvendes i et byggeri? Måske er mærkning eller en form for materialepas en mulighed? Så der er mange ting, som det bliver nødvendigt at tage stilling til, forklarer Lars Reimer.

STORT POTENTIALE

På trods af udfordringerne ser Lars Reimer et stort potentiale i genbrug af huldæk.

– Samlet set er resultatet opmuntrende. At genanvende et element i næsten sin fulde størrelse udgør jo langt den bedste form for genbrug, som vi kan praktisere. Og det er faktisk hovedpointen i det her – at nu kan vi genbruge et element i næsten hele sin form. Så vi er på vej, og hos CRH Concrete vil vi gerne være med i den videre udvikling, konkluderer Lars Reimer.