REDUKTION PÅ 26% CO2
Udviklingen i byggebranchen bevæger sig mod mere effektive måder at genbruge og genanvende materialer fra gamle bygninger. Det gælder også betonelementer, der kan komme til at spille en stor rolle i fremtidens byggerier. CRH Concrete og Tscherning har i et fælles projekt udviklet metoder, der gør genanvendelse både praktisk og konkurrencedygtig.
GENANVENDELSE SKABER VÆRDI
– I Danmark genanvender vi cirka 86 procent af al nedrivningsmasse. Det meste bliver dog nedknust til vejkasser eller som tilslag i nye materialer. Men der er et stort uudnyttet potentiale i direkte genanvendelse. Jo mere vi kan genanvende materialer til deres oprindelige formål uden en masse bearbejdning, desto bedre, siger Mikael Jakobsen, Nedrivningsdirektør hos Tscherning.
Og fortsætter:-Jeg arbejder jo med nedrivning af mange bygninger, og styrken i de genanvendelige materialer ligger i deres alsidighed, da de kan anvendes i både stabiliserende og bærende vægge. Samarbejdet mellem Tscherning og CRH Concrete har fokus på at udvikle metoder til at genbruge elementer i deres oprindelige funktion ved at indstøbe dem i nye betonelementer.
FRA BYGNING TIL BYGGEMATERIALE
Processen begynder allerede under nedrivningen. Tschernings erfaring og ekspertise gør det muligt at grabbe større elementer fra bygninger, så elementerne bevares intakte og kan genbruges.
– Vi klipper simpelthen betonen ned med en gravemaskine i stykker på cirka 1 x 2 meter. De stykker kan derefter støbes ind i nye betonvægge. Og det er en stærk metode, fordi de urene brud er lettere at hæfte og støbe på end brud med fine, rene linjer, forklarer Mikael Jakobsen.
– Det er også billigere end at skære stykkerne ud. Vi bruger stort set ingen ressourcer på at klippe betonstykkerne ud – hverken økonomisk eller CO2-mæssigt.
Efter nedrivningen renser Tscherning elementerne, hvorefter de kan støbes ind i nye betonelementer.
– Vi sikrer os, at blymaling og andre farlige stoffer fjernes, før materialet genanvendes, forklarer Mikael Jakobsen. Elementerne kan genanvendes i blandt andet indvendige skillevægge eller trappekerner. Her kan elementerne også fungere som et visuelt element, der fortæller historien om deres genanvendelse.
– Man kan f.eks. lave trappekerner, hvor man lader stykkerne være synlige og viser, at de er genanvendt. Det kan understrege historien om, at vi bruger materialer på en ny og meningsfuld måde, forklarer Lars Reimer, Teknisk Chef hos CRH Concrete.
CO2-GEVINSTER VED GENANVENDELSE
Direkte genbrug af beton understøtter cirkularitet og reducerer CO2-aftrykket markant, da behovet for produktion af nye materialer mindskes. Det viser foreløbige beregninger fra projektet.
– Når vi ikke nedknuser materialet fra de gamle bygninger, men genanvender det i hele stykker, erstatter det nyproduceret beton. Og dermed reduceres CO2-aftrykket markant. Hvis vi derimod nedknuser det, så bliver det en erstatning for sten og sand, og dermed bliver reduceringen mindre, forklarer Camilla Dyring, Bæredygtighedschef hos CRH Concrete.
– Samtidig kan vi også lave en kombination, hvor vi genbruger elementer ved at støbe dem ind i beton, som indeholder nedknust materiale.
DOKUMENTATION OG KVALITET
Genanvendte betonelementer skal opfylde samme krav som betonelementer støbt med virgine materialer. Derfor er dokumentation af bæreevne og holdbarhed en central del af projektet.
– Elementerne skal dokumenteres på samme måde som nye elementer, og vi dokumenterer bæreevnen i henhold til gældende normer. Det sikrer, at de kan bruges i alt fra skillevægge til trappekerner uden kompromis med kvaliteten, forklarer Lars Reimer.
FRA UDFORDRINGER TIL LØSNINGER
For at genanvendelse kan blive en fast del af byggebranchen, kræves der tæt samarbejde på tværs af værdikæden. Dette gælder både nedrivningsfirmaer og producenter.
– Vi skal tænke industrielt og cirkulært og bruge den eksisterende bygningsmasse som forsyning. Det vil sige, vi skal bryde med tankegangen om, at genbrugsmaterialer kun hører hjemme, hvor den oprindelige bygning stod. Ved at tænke industrielt kan vi sikre, at materialer fra én nedrivning kan f inde anvendelse i helt nye byggeprojekter på en anden lokation, siger Lars Reimer.
For en virksomhed som Tscherning er det også vigtigt at få processen på plads for virkelig at få sat skub i genanvendelsen af beton. – Hvis vi kan grabbe stykker fra et byggeri og hurtigt levere videre til det næste byggeri, så kan vi i virkeligheden levere stort set hvad som helst, siger Mikael Jakobsen.
En anden udfordring er, at standarder og lovgivning endnu ikke er fuldt tilpasset genanvendelse. Lars Reimer uddyber:
– En af udfordringerne lige nu er, at standarderne ikke er tilpasset genbrug eller genanvendelse. Det betyder, at vi lige nu kun kan levere materialerne som rammeelementer, da vi ikke kan give fuld garanti på den gamle beton. Det er noget, der skal justeres, hvis vi skal rykke videre.
– Erfaringerne fra dette projekt og fra forsøg med direkte genbrug af huldæk viser, at genbrug og genanvendelse af beton kan blive en central løsning i mange byggerier fremover, afslutter Lars Reimer.
Resultater
Ca. 25% genanvendelse i de nye støbte C35 eller C20 elementer.
26% CO2-reduktion i forhold til vores standard betonelementer
