EFTERBEHANDLIGN AF LETBETONELEMENTER
HÅNDVÆRKERGUIDE
MALERBEHANDLING
DRIFT og VEDLIGEHOLD
Håndværkerguide
Denne vejledning er udarbejdet for at lette arbejdet med letbetonvægge på byggepladsen og for at sikre kvaliteten af det færdige arbejde. Endvidere er guiden en vejledning for de håndværkere, hvis arbejde følger efter elementmontagen
Udtørring og svind
Udtørring af elementerne inden malerbehandling og fliseopsætning er en nødvendighed for at opnå et tilfredsstillende resultat. Efterfølgende vejledning er ingen garanti mod revner og skader, men er fornuftige forholdsregler, der kan medvirke til at begrænse revner og dermed sikre et mere tilfredsstillende resultat. Erfaringer har vist, at ca. halvdelen af svindet skal være udviklet, før malerarbejde og fliseopsætning påbegyndes. På baggrund af lang erfaringsopsamling er der fastlagt vejledende værdier for fugtindholdet i elementer af letbeton ved maler- og flisearbejdets påbegyndelse.
| Densitet kg/m³ | Fugtindhold Vægt-% |
|---|---|
| 1350 | 6,0 |
| 1850 | 4,0 |
| 2000 | 4,0 |
Skalmuring
Letbetonvæggene monteres således, at væggens overkant er korrekt placeret i forhold til bygningens referenceniveau. Murværkets vandrette mål tilpasses elementtolerancerne således, at vindues- og dørmontagen kan udføres uden gener. Murbindere skal udrettes med et udretterværktøj. Forhåndsdeformationen skal være mindre end 2 mm.
Udretterværkstøj
a. Letbetonvæg
b. Skalmur
c. Murbinder
d. Forhåndsdeformation
På fundament og over udsatte døre og vinduer indlægges murpap, der klæbes til letbetonvæggen med asfaltklæber. Kuldebroen mellem falselementer af letbeton og skalmur isoleres med polystyren.
Fliseopsætning
Fliseopsætning påbegyndes tidligst, når væggenes fugtindhold er nedbragt til de vejledende fugtprocenter. Dette er ingen garanti mod efterfølgende revner og skader, men er fornuftige forholdsregler, der kan medvirke til at begrænse revner og dermed sikre et mere tilfredsstillende resultat.
Fræsning af riller i vægge
Er der behov for udfræsning af riller, skal disse lodret have en indbyrdes afstand på min. 1 meter, en dybde på maks. 25 mm og en bredde på maks. 50 mm. Vandrette riller i bærende vægge må kun udføres, hvis væggens bæreevne efter reduktion i tykkelse er tilstrækkelig. Riller og huller udføres med fræse- og boreværktøj. Brug af hammer og mejsel skal begrænses. Riller og huller lukkes med cementmørtel C100/400 (1:4 efter vægt eller ca. 1:3 efter volumen). Vedhæftning til underlaget kan forbedres ved at påføre reparationsstedet en sand- og cementvælling tilsat betonklæber. Lukningen skal udføres, inden cementvællingen tørrer ud. Er der behov for større riller, skal det sikres, at væggens bæreevne er tilstrækkelig. Ved lukning af resalitter og riller i boligadskillende vægge er det af lydmæssige årsager vigtigt, at lukningen udføres kompakt og fuldstændig tæt.
El – arbejde
Tomrør, indstøbt fra fabrik, er som hovedregel altid udført lodret og afsluttet ved gulv (evt. loft) med en ca.100x80x50 mm polystyrenklods. Når klodsen er fjernet og installationen er videreført, lukkes udsparingen med cementmørtel C100/400. Se endvidere ovenstående vejledning om fræsning af riller i vægge og tætning i el-dåser.
VVS – arbejde
Håndvaske, radiatorer, rørkonsoller mv. fastgøres til væggen med skruer og plastdybler. Tungere installationer som f.eks. varmtvandsbeholdere og hængeklosetter fastgøres med klæbeankre eller gennemgående bolte.
Tømrer- / snedkerarbejde
Døre og vinduer fastgøres til letbetonelementer med karmdybler eller betonskruer efter producentens anvisning. Mindre inventardele kan fastgøres til letbetonvægge med skruer og plastdybler. Tungere inventar fastgøres med klæbeankre eller gennemgående bolte. Byggefugten skal være reduceret til et niveau, der er foreneligt med de anvendte materialer. Se endvidere vejledning om tæthed ved murrem og vinduer.
Malerarbejder
Før malerarbejdet kan påbegyndes, skal væggenes fugtindhold være nedbragt til de vejledende værdier. Dette er ingen garanti mod efterfølgende revner og skader, men er fornuftige forholdsregler, der kan medvirke til at begrænse revner og dermed sikre et mere tilfredsstillende resultat. Læs mere om malerarbejde i vejledningen ”Forebyggelse af revner” fra Letbetongruppen BEF samt under Malerbehandling vægge. Betonelementer skal være udtørret til hvidtør overflade.
Malerbehandling
Udtørring af elementerne inden malerbehandling er en nødvendighed for at opnå et tilfredsstillende resultat. Efterfølgende vejledning er ingen garanti mod revner og skader, men er fornuftige forholdsregler, der kan medvirke til at begrænse revner og dermed sikre et mere tilfredsstillende resultat. Erfaringer har vist, at ca. halvdelen af svindet skal være udviklet, før malerarbejde påbegyndes.
| Densitet kg/m³ | Fugtindhold Vægt-% |
|---|---|
| 1350 | 6,0 |
| 1850 | 4,0 |
| 2000 | 4,0 |
På baggrund af lang erfaringsopsamling er der fastlagt vejledende værdier for fugtindholdet i elementer af letbeton ved maler- og flisearbejdets påbegyndelse.
Betonelementer skal være udtørret til hvidtør overflade.
Ved udtørringen kan der opstå revner i elementsamlingerne, ligesom der kan optræde hårfine revner i elementoverfladen. Disse svindrevner har normalt ingen betydning for elementernes bæreevne, men det er vigtigt, at malerbehandlingen kan optage restsvindet indtil boligtør tilstand.
Svindrevner i element- og hjørnesamlinger forbygges ved at armere samlingen med 100 mm brede strimler af glassilkevæv – i kvalitet som glassilkevæv med en trækstyrke på minimum 44 kp pr. 5 cm – opsat i vævklæber i kvalitet som Flügger 480 Armeringsklæber direkte på elementoverfladen. Eventuelt synlige svindrevner i elementerne armeres tilsvarende inden den videre malerbehandling. Glassilkevæv anvendes også til armering af fuger mellem væg og vinduesfalse.
Det er vigtigt, at der vælges den rigtige type glassilkevæv og ikke en almindelig glasvæv, idet trækstyrken for glassilkevæv er flere gange større end trækstyrken for almindelig glasvæv.
I alle malerbehandlinger af letbetonvægge bør indgå en beklædning i form af tapet, strukturpapir, armeringsfilt eller glasvæv. Hermed forebygges hårfine revner i den færdige overflade.
Hos Danske Malermestre findes yderligere behandlinger i Malerfagets Behandlingsanvisninger på http://www.mba.malermestre.dk
Malerbehandlingen beskrives i behandlingsanvisninger, der bygger på
- Overfladekarakteristik – krav til overfladen før behandlingen
- Funktionsklasser – kendskab til påvirkninger for behandlet overflade
- Forventet udfald – krav til behandlet overflades udseende
Se karakteristik af de forskellige typer overflader samt billeder her.
På baggrund af vores erfaringer er der i det følgende angivet eksempler og vejledninger for de mest almindeligt anvendte malerbehandlinger på letbetonvægge (LAC):
LAC med tapet
| Overfalde | Grov/åben | Grov/tæt | Finkornet |
|---|---|---|---|
| Funktionsklasse | II Æstetiske og middel funktionelle krav | ||
| Forventet udfald | Glat, udfyldt og beklædt flade (GUB) | ||
| Slutbehandling | Tapet | ||
| Behandling | Let slibning / afstøvning | Let slibning / afstøvning | Let slibning / afstøvning |
| Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) | Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) | Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) | |
| 1 gang pletspartling med sandspartelmasse | 1 gang pletspartling med sandspartelmasse | 1 gang pletspartling med sandspartelmasse | |
| 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse | |||
| Slibning / afstøvning | |||
| Grunding efter leverandørens anvisning | Grunding efter leverandørens anvisning | Grunding efter leverandørens anvisning | |
| Opsætning af grund-papir | Opsætning af grund-papir | Opsætning af grund-papir | |
| Opsætning af almindelig tapet uden overlæg | Opsætning af almindelig tapet uden overlæg | Opsætning af almindelig tapet uden overlæg | |
| Forventet udfald | Flader, kanter og false er glatte at føle på. Huller, revner og samlinger er udfyldt til niveau med den omgivende flade. Flader står ensartet beklædt. Ujævnheder hidrørende fra underlaget kan forekomme. Tapet skal defineres ved typebetegnelse eller eksempel på handelsnavn. | ||
LAC med strukturpapir
| Overflade | Grov/åben | Grov/tæt | Finkornet |
|---|---|---|---|
| Funktionsklasse | II Æstetiske og middel funktionelle krav | ||
| Forventet udfald | Glat, udfyldt og beklædt flade (GUB) | ||
| Slutbehandling | Tapet | ||
| Behandling | Let slibning og afstøvning | Let slibning og afstøvning | Let slibning og afstøvning |
| Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) Se 1) | Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) Se 1) | Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) Se 1) | |
| 2 gange pletspartling med sandspartelmasse | 2 gange pletspartling med sandspartelmasse | 2 gange pletspartling med sandspartelmasse | |
| 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse | |||
| Slibning / afstøvning | |||
| Grunding efter leverandørens anvisning | Grunding efter leverandørens anvisning | Grunding efter leverandørens anvisning | |
| Opsætning af struktur-papir uden overlæg | Opsætning af struktur-papir uden overlæg | Opsætning af struktur-papir uden overlæg | |
| 2 gange plast-vægmaling | 2 gange plast-vægmaling | 2 gange plast-vægmaling | |
| Forventet udfald | Flader, kanter og false er glatte at føle på. Huller, revner og samlinger er udfyldt til niveau med den omgivende flade. Flader står ensartet beklædt. Ujævnheder hidrørende fra underlaget kan forekomme. Strukturpapir skal defineres ved typebetegnelse eller eksempel på handelsnavn. | ||
LAC med plastmaling på armeringsfilt
| Overflade | Grov/åben | Grov/tæt | Finkornet |
|---|---|---|---|
| Funktionsklasse | II Æstetiske og middel funktionelle krav | ||
| Forventet udfald | Glat, udfyldt og beklædt flade (GUB) | ||
| Slutbehandling | Tapet | ||
| Behandling | Let slibning og afstøvning | Let slibning og afstøvning | Let slibning og afstøvning |
| Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) Se 1) | Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) Se 1) | Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) Se 1) | |
| 2 gange pletspartling med sandspartelmasse | 2 gange pletspartling med sandspartelmasse | 2 gange pletspartling med sandspartelmasse | |
| 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse | 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse | 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse | |
| Slibning / afstøvning | Slibning / afstøvning | Slibning / afstøvning | |
| Grunding med plastgrunder/ alkydgrunder, vandig | Grunding med plastgrunder/ alkydgrunder, vandig | Grunding med plastgrunder/ alkydgrunder, vandig |
|
| 1 gang plastvævfylder | 1 gang plastvævfylder | 1 gang plastvævfylder | |
| 2 gange plast-vægmaling | 2 gange plast-vægmaling | 2 gange plast-vægmaling | |
| Forventet udfald | Flader, kanter og false er glatte at føle på. Huller, revner og samlinger er udfyldt til niveau med den omgivende flade. Flader står ensartet beklædt. Ujævnheder hidrørende fra underlaget kan forekomme. Armeringsfilt skal defineres ved typebetegnelse eller eksempel på handelsnavn. | ||
LAC med plastmaling på glasvæv
| Overflade | Grov/åben | Grov/tæt | Finkornet |
|---|---|---|---|
| Funktionsklasse | II Æstetiske og middel funktionelle krav | ||
| Forventet udflad | Glat, udfyldt og beklædt flade (GUB) | ||
| Slutbehandling | Tapet | ||
| Behandling | Let slibning og afstøvning | Let slibning og afstøvning | Let slibning og afstøvning |
| Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) Se 1) | Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) Se 1) | Strimling af stød- og hjørnesamlinger med 100 mm glasvæv i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) Se 1) | |
| 2 gange pletspartling med sandspartelmasse | 2 gange pletspartling med sandspartelmasse | 2 gange pletspartling med sandspartelmasse | |
| 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse | 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse | 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse | |
| Slibning og afstøvning | Slibning og afstøvning | Slibning og afstøvning | |
| Grunding med plastgrunder / alkydgrunder, vandig | Grunding med plastgrunder / alkydgrunder, vandig | Grunding med plastgrunder / alkydgrunder, vandig | |
| Opsætning af glasvæv i vævklæbe | Opsætning af glasvæv i vævklæbe | Opsætning af glasvæv i vævklæbe | |
| 1 gang plastvævfylder | 1 gang plastvævfylder | 1 gang plastvævfylder | |
| 2 gange plast-vægmaling | 2 gange plast-vægmaling | 2 gange plast-vægmaling | |
| Forventet udfald | Flader, kanter og false er glatte at føle på. Huller, revner og samlinger er udfyldt til niveau med den omgivende flade. Flader står ensartet beklædt. Ujævnheder hidrørende fra underlaget kan forekomme. Strukturpapir skal defineres ved typebetegnelse eller eksempel på handelsnavn. | ||
Drift og vedligehold
Vedligehold af overflader
Vægge af letbeton er fremstillet af uorganiske materialer som sand, cement og brændte lerkugler (letklinker). Vægge af beton er fremstillet af sand, sten og cement.
Væggene kan derfor ikke angribes af nedbrydende organismer som råd og svamp – og væggene afgiver ikke farlige eller generende lugte eller dampe.
Er væggene indbyggede og behandlet korrekte under byggeperioden, er der ingen vedligeholdelse af væggene udover den normale vedligeholdelse af tapet og maling.
Revner
Der er minimal risiko for, at der opstår revner eller skader i den færdigbehandlede overflade, hvis vores vejledninger er fulgt. Skulle der alligevel opstå revner, kan nedenstående udbedringsforslag anvendes.
Det anbefales at vente 1–2 år med udbedringen for at sikre, at forholdene er stabile. Stabiliteten kan undersøges ved hjælp af en gipsplombe i revnen. Opstår der revner i gipsplomben, er der stadig bevægelser i konstruktionen, og årsagen findes, inden udbedringen igangsættes.
Små revner
Ved små revner, 1–2 mm, kan det normalt være tilstrækkeligt at udfylde med en akrylfugemasse, som udglattes. Overfladebehandlingen med maling eller tapet repareres eller udskiftes.
Større revner
Ved større revner, 2–3 mm, udfyldes først med en sandspartelmasse, der slibes. Over revnen påklæbes en min. 100 mm bred strimmel af glassilkevæv – i kvalitet som Dragon Glassilkevæv (Flügger) – der opsættes i en vævklæber i kvalitet som Flügger 480 Armeringsklæber direkte på elementoverfladen. Reparationen kan eventuelt afsluttes med en udjævnende spartling og slibning. Overfladebehandlingen med maling eller tapet repareres eller udskiftes.
Grovere revner
Grovere revner, 3–5 mm, skyldes ofte sætninger i fundament eller svigt som følge af utilsigtet påvirkning af væggene. Ved grovere revner anbefales altid at søge sagkyndig bistand for at få fastlagt årsagen. Når årsagen er kendt og udbedret, kan reparationen udføres således:
- Revner udfræses med eksempelvis en vinkelsliber i ca. 10 mm bredde og i ca. 30 mm dybde.
- Reparationsstedet rengøres og forvandes med eksempelvis en våd svamp.
- Som reparationsmørtel kan anvendes en cementbaseret flisemørtel eller fliselim.
- Reparationsmørtlen arbejdes godt ind i udfræsningen med en fugeske og udjævnes med et pudsebræt.
- Reparationsstedet holdes fugtigt det første døgn efter udførelsen.
- Når reparationen er udtørret, opsættes en min. 100 mm glassilkevævstrimmel med armeringsklæber over reparationsstedet.
- Overfladebehandlingen med maling eller tapet repareres eller udskiftes.
Huller og skader
Reparation af huller i væggene efter tidligere ophængning og andre mindre reparationer i væggenes overflade kan foretages med en sandspartelmasse. Ved udtørring synker spartelmassen ofte lidt ind i hullet og genfyldning kan være nødvendig.
Større skader som f.eks. afskalninger, huller efter rørgennemføringer o.lign. kan udbedres som følger:
- Reparationsstedet rengøres og forvandes med eksempelvis en våd svamp.
- Som reparationsmørtel kan anvendes en standard cementmørtel C100/400 – blandingsforhold 1:4 efter vægt eller ca. 1:3 efter volumen (fås også som tørmørtel). Mørtlen tørblandes og tilsættes vand, indtil den har en jordfugtig konsistens. Mørtlen påføres og efterbehandles med pudsebræt. Vedhæftning til underlaget forøges ved at påføre reparationsstedet en cementvælling, der er tilsat en betonklæber. Cementvællingen blandes i volumenforholdet 1 del cement og 1 del sand, hvorefter der tilsættes lige dele vand og betonklæber. Reparationsmørtlen skal påføres, inden cementvællingen tørrer ud. Er den samlede dybde af reparationen mere end 20 – 30 mm, bør mørtlen påføres ad flere gange. Hærdningen skal være påbegyndt, inden et nyt lag reparationsmørtel påføres.
- Reparationsstedet holdes fugtigt det første døgn efter udførelsen. Af hensyn til vedhæftning af efterfølgende tapet anbefales det at afslutte reparationen med en spartling og forlimning.
Udskiftning af tapet
Ved neddampning af gammelt tapet kan det ske, at en bagvedliggende, vandbaseret spartelmasse delvist opløses og bliver løs i overfladen. I så fald bør fladen renses, evt. genspartles og forlimes inden tapetsering kan ske. Under tapetudskiftning skal det kontrolleres, at glasvævstrimlerne hen over elementsamlinger og i hjørner er intakte. Er dette ikke tilfældet, skal strimlerne udskiftes.
Malerbehandling
Teknologisk Institut har udgivet Malerfagligt Behandlings-Katalog (MBK). Heri er de mest anvendte malerbehandlinger for letbetonvægge beskrevet – både som nybehandling af væggene og som vedligehold.
Hos Danske Malermestre findes yderligere behandlinger i Malefagets Behandlingsanvisninger på http://www.mba.malermestre.dk.
Ligedes har de fleste anerkendte malerfirmaer også detaljerede vejledninger for indvendig overfladebehandling af vægge med elementer i letbeton
Ophængning af inventar
Hvad må man hænge op i en letbetonvæg?
I en letbetonvæg må man ophænge inventar, som er normalt i en traditionel bolig som eksempelvis overskabe i køkken og badeværelse, hylder og mindre reoler, radio- og TV-udstyr. Ved ophængning af større og meget tunge emner som eksempelvis en varmvandsbeholder, bør der indhentes sagkyndig hjælp.
Hvad er en letbetonvæg fremstillet af?
Ved fremstillingen af letbetonvægge vælges elementernes betontype ud fra de belastninger og andre funktionskrav, som elementet bliver udsat for. Det drejer sig eksempelvis om krav til bæreevne, lydisolering og overfladetæthed. Det betyder, at alle betontyper kan forekomme i et byggeri. Eksempelvis kan ikke-bærende skillevægge være fremstillet i letbeton (lav rumvægt), mens hårdt belastede vægge kan være fremstillet af armeret beton.
I vægge med lav rumvægt kan der i reglen sømmes direkte i væggen med hærdede stålsøm, og huller kan bores med en almindelig håndboremaskine med slag. I vægge med højere rumvægte et det nødvendigt af forbore med slagboremaskine.
Hvad skal man passe på?
Ved ophængning af inventar og lignende skal man være opmærksom på følgende:
Letbetonvægge har indstøbte armeringsjern. Disse ligger tættest over vinduer og døre – og findes typisk i smalle elementstykker mellem vinduer. Det er vigtigt ikke at beskadige armeringen, da elementes bæreevne derved forringes.
I en lodret linie over og under el-kontakter og el-udtag er der normalt indstøbte rør med strømførende ledninger. Undlad ophængning på disse steder.
Vandforsyning til blandingsbatterier sker normalt gennem rør, som er indstøbte i væggen lodret under blandingsbatteriet. I enkelte byggerier kan det forkomme, at der er ført brugsvandsrør lodret ned til blandingsbatterierne. Undgå ophængning på disse steder.
Hvilke fastgørelsesmidler kan anvendes?
De fleste typer dybler og ankre kan anvendes i væggene. For stort set alle typer fastgørelsesmidler oplyses der om bæreevnen i beton – og en del leverandører oplyser også om bæreevnen i letbeton.
For Fischer-dybler er der udført en række forsøg med fastgørelse i letbeton. Bæreevnen for de enkelte typer dybler ses i skemaerne. For andre dybler af tilsvarende form og kvalitet vil man normalt kunne regne med samme bæreevne.
Almindelige nylondybler
Sammen med nylondybler som Fischer dybel S benyttes almindelige træskruer, som giver den bedste ekspansion. Spånpladeskruer giver kun 75% af den bæreevne, som er angivet i tabellen. I større dybler anvendes franske skruer (med sekskantet hoved). Alle typer skruer vælges i en længde, således at de færdigmonterede skruer går et par mm længere ind end dyblen.